Stammen er en delvis lukket afdeling med høj personalenormering beliggende i Glesborg.

På afdeling Stammen værelser udstyret med eget toilet og bad. Afdelingens fællesarealer er lidt mindre end de øvrige afdelinger i Glesborg, da afdelingen max kan rumme 3-4 unge.

En typisk dagligdag forløber med undervisning i skole og værksted fra kl.08:15 – 14:30.

Herefter deltagelse i hverdagens praktiske gøremål, som madlavning, rengøring og fælles aktiviteter, der kan variere alt fra film og Ps4 i stuen, til fysiske aktiviteter som fodbold og badminton.

De unge har selv ansvaret for at vaske tøj og holde orden på værelset. Det hele med tilpasset støtte og hjælp fra voksne, da nogle har brug for mere hjælp end andre. 

Vi ved det hjælper forældre bliver inddraget i hvad der sker på Stammen, og vi sammen hjælper den unge. 

De unge på Stammen har komplekse problemstillinger. Det kan være sociale eller adfærdsmæssige problemer som temperament eller misbrug.

Vi har mange unge med forskellige diagnoser. Diagnoserne spænder over ADHD, OCD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser som fx borderline type og paranoid eller dyssocial personlighedsstruktur.

Vi har på afdelingen Stammen stor viden om - og erfaring med unge med diagnoser og udfordringer som, selvskade, spiseforstyrrelser, problemadfærd som kriminalitet og misbrug eller udad reagerende adfærd.

Af faglige tilgange benyttes kognitiv adfærdsterapi, relationsarbejde, autismetilgange, miljøterapi, MI, ART, PAV og Nada. 

Vi syntes selv at være gode til at se individuelle behov, og vi behandler alle forskelligt, for at behandle alle ens ud fra vores strukturerede hverdag. 

Vi vil hjælpe og forstå de unge. Vi vil nødvendigvis ikke altid være eneste om, hvad der er det mest rigtigt. Men det vi gør vil altid være for at passe på den unge.

Vi vil hjælpe den unge til at opnå tillid og tryghed til de voksne ved at være tydelige og troværdige, samt tage vores voksenansvar alvorligt.