Vores børn og unge er nogle af de allermest udsatte i Danmark

Uanset om de har en dom, er kriminalitetstruede, er svært selvskadende, har et misbrug eller lider af ADHD eller OCD, ved vi, at de har brug for omsorg, ordentlig mad, en god døgnrytme og opdragelse.

Samtidig bygger vores behandling på en solid viden om, at motivation og læring foregår via aktiviteter med ansvarlige og grænsefaste voksne, der vil og kan de unge.

Grenen-Glesborgs unge går i skole, undervises på værksteder og har tjanser på afdelingen.

Altid sammen med voksne.

Vi tolererer ikke misbrug, hvorfor vi arbejder med misbrugsbehandling og tester de unge.

På de delvis lukkede afdelinger arbejder vi meget med eksterne skoler og arbejdspladser.

Målgruppe

Vores målgruppe er børn og unge, der har begået kriminalitet eller er i risiko for at komme i berøring med kriminalitet. Det kan også være børn og unge med andre adfærdsmæssige udfordringer, herunder udadreagerende adfærd, misbrugsproblematikker og anden selvskadende adfærd.

Derudover er målgruppen børn og unge der er vanskelige at fastholde i deres eksisterende tilbud. De børn og unge vi tager vare på, har ofte flere af ovennævnte vanskeligheder samtidig. Vi modtager børn og unge fra hele landet i alderen fra 12 til 17 år, og kan modtage børn i fase 2 og 3 af en eventuel sanktion.