Behandling og pædagogik

På alle institutioner tilbyder vi misbrugsbehandling til de unge i de tilfælde, hvor der er behov.

Behandlingen tager afsæt i evidensbaserede metoder.

Formålet med programmet er at nedbringe alvorlige adfærdsproblemer hos de indskrevne unge ved en intensiv, netværksorienteret indsats med særligt fokus på omsorgspersonerne og deres rolle i behandlingen, foruden arbejdet med den unge selv.

Der arbejdes med:

• at hjælpe den unge med at tydeliggøre eventuelle behov for misbrugsbehandling
• at motivere den unge til deltagelse gennem et belønningssystem
• at hjælpe den unge med at identificere udløsere for misbrug
• at give den unge mulighed for at træne og udvikle færdigheder, stille spørgsmål og modtage relevant feedback og derved at udvikle evnen til at benytte alternative handlestrategier bl.a. via sekvensanalyser og rollespil
• at evaluere og tilrettelægge nye tiltag på baggrund af analyser
• løbende, opfølgende samtaler
• urintests

Erfaringerne viser, at der er bedst chance for at komme ud af misbrug, hvis omsorgspersonerne for den unge er involveret i behandlingen, hvorfor forældrene vil blive inddraget og behandlingen vil fortsætte i opfølgningsperioden, dvs. ca. 6 måneder efter den unges institutionsophold.

DOK tilbyder et spændende tiltag i undervisningen og behandlingen.

Hvad står OCN for? 

OCN er en metode til at identificere, dokumentere og validere uformel læring. En ung, som deltager i et OCN – forløb, får dermed et bevis på de ting, han eller hun har lært. 

Et OCN – forløb sikrer, at sociale og faglige færdigheder bliver anerkendt, synliggjort og dokumenteret. De unges ressourcer og kompetencer bliver ikke kun tydelige for dem selv, men også for omgivelserne. 

OCN bliver mere og mere kendt og anerkendt som metode/koncept i Danmark, og et OCN - bevis vil derfor kunne medvirke til i forbindelse med jobsøgning eller et uddannelsesforløb at formidle, hvilke kompetencer og færdigheder de unge er i besiddelse af og dermed hjælpe dem videre i livet. 

DOKs samarbejde med OCN – Danmark betyder, at værkstedslærerne og de unge får adgang til en database med omkring 1600 spændende undervisningsforløb.

Disse undervisningsforløb kan sammensættes og kombineres, så de målrettes de enkelte unge. 

I praksis betyder ovenstående at de unge, som deltager i et OCN – forløb, selv kan være med til at bestemme, hvad de skal lære. Enhver, der har arbejdet med børn og unge ved, at ejerskab skaber stor indre motivation.

En anden fordel ved OCN–metoden er, at de unge lærer trin for trin i deres eget tempo. Sidst, men ikke mindst, får de unge et bevis, point og anerkendelse for det, de har lært. 

Erfaringer hidtil har vist, at det at gennemføre et OCN – forløb har givet øget selvtillid og selvværd hos mange unge. 

Unge som eksempelvis ikke er klar til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøver, eller som allerede har gennemført disse, kan have stor gavn af at gennemføre et eller flere OCN – forløb. 

Det er derfor i ambition og forventning på Grenen og Koglen at dette tiltag kan blive endnu en brik i puslespillet til at forstå og hjælpe de unge til et liv i trivsel, uden kriminalitet, misbrug eller anden skaldelig adfærd. 

OCN på MultifunC

På MultifunC anvendes OCN på to niveauer. På første niveau ligger nogle OCN-læringsforløb alle unge skal gennemgå. På andet niveau kan der udformes individuelt rettede læringsforløb i forbindelse med eksempelvis en fritidsinteresse.

De obligatoriske læringsforløb består pt. af områderne:

• Personlig hygiejne
• Køkkenhygiejne
• Digital dannelse

Formålet med de to førstnævnte områder er at fremme de unges og medarbejdernes sundhed ved at mindske smitterisikoen gennem oplæring og træning i basal hygiejne. Samtidig tilrettelægges disse forløb også, så de er overkommelige, hvorved vi får anledning til at motivere de unge til positiv udvikling med et synligt læringsbevis på et tidligt tidspunkt i indskrivningsperioden. Vi vil gerne fremme oplevelsen af, man på MultifunC opnår en større grad af livsmestring. På den måde har hygiejnebeviserne et dobbelt formål.

Læringsforløbet i digital dannelse er et udtryk for, at de unge næsten altid har telefoner med på MultifunC. Disse bruges ofte uhensigtsmæssigt både før, under og efter indskrivningen på MultifunC. I erkendelse af, at telefonerne er en del af de unges hverdag, ønsker vi at give de unge øgede kompetencer i at navigere hensigtsmæssigt på internettet og især på de sociale medier. Dette er et mål i sig selv, men bedre digital forståelse og adfærd vil også være fremmende for de øvrige behandlingselementer og er desuden i overensstemmelse med MultifunC's husorden.

Yderligere information om OCN generelt kan læses på www.ocndanmark.dk eller skriv en mail til adm@ocndanmark.dk.

At vi arbejder multisystemisk betyder, at vi i behandlingsarbejdet analyserer og inddrager alle de systemer (sfærer), der har indflydelse på den unge; familien, skolen, kammeraterne, fritidsklubben, nabolaget etc.

Denne forståelse bruges i arbejdet med forældrene, der ses som de vigtigste personer i den forandringsproces, man ønsker, den unge skal gennemløbe.

Formålet med forældresamarbejdet er at udvikle og styrke forældrenes kompetencer og værktøjer til at håndtere den unges adfærdsproblemer.

De arbejdsmetoder vi anvender, lægger særlig vægt på at (gen-)skabe sammenhold og omsorg i familien og dermed reducere eller helt fjerne den unges problemadfærd.

Det handler om at give forældrene konkrete redskaber de kan bruge i deres forældrerolle via træning.

I samarbejde med forældrene udmønter MultifunC's familieterapeuter den overordnede behandlingsplan til en række konkrete mål.

Planen skal give mening for forældrene og bygge på det, der fungerer i deres liv. På den måde er der større sandsynlighed for, at forældrene vil lykkes i deres nye rolle, både under og efter behandlingen.

Hvert forløb skræddersyes ud fra den enkelte families behov.

På MultifunC bruger vi – mens den unge bor hos os - evidensbaserede metoder, men arbejdet tager udgangspunkt i MultifunC's forældremanual der indeholder otte trin som forældrene skal arbejde med.

Når den unge er flyttet hjem, arbejder vi fortsat fokuseret på de konkrete redskaber, familien har tilegnet sig via MultifunC's behandling, således at sandsynligheden for at lykkes er størst muligt.

Motiverende samtale, også kaldet MI, er en evidensbaseret samtalemetode, der er rettet mod at afklare den unges ambivalens og frembringe indre motivation for forandring hos den unge.

MI bygger på en tilgang præget af accept, samarbejde, omsorg og anerkendelse af den unges autonomi.

Emnet for samtalen vælges i et samarbejde mellem den unge og den professionelle, og der tages udgangspunkt i den unges egne ønsker om forandring.

Samtalen har fokus på at skabe en samarbejdende og empatisk relation, hvor den professionelle kan hjælpe med at skabe fokus for samtalen og lokke den unges egne argumenter for forandring frem.

Metoden kan tilpasses på tværs af forskellige personer, kulturer og målgrupper.

Vi anvender både MI som en del af den skemalagte behandling, men også i den daglige omgang med de unge, hvor den fordrer en anerkendende og konfliktnedtrappende omgangstone.

Projekt Andre Valg (PAV) er misbrugssamtaler. På Grenen og Koglen tilbydes unge på alle afdelinger PAV-samtaler

Misbrugsbehandlingen koster ikke anbringende kommune ekstra.

Formålet med misbrugshandlingen er at:

• de unge støttes i at afklare og styrke deres indre motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug og kriminalitet. Vi arbejder med den unges drømme og mål i livet, og vi taler uden fordømmelse om, hvorfor den unge drikker eller tage stoffer
• de unge får kendskab til mulighederne for behandling og får realistiske forestillinger om, hvad behandlingen indebærer
• vi samarbejder med de kommunale myndigheder og den unge selv får udarbejde en konkret plan for den eventuelle videre misbrugsbehandling, som tager udgangspunkt i de unges behov og muligheder, og som kan igangsættes snarest når den unge udskrives

Misbrugsbehandlingen er motiverende samtaler (MI-samtaler) med fokus på at få tydeliggjort den unges ambivalens i forhold til brug/misbrug af rusmidler for den unge selv.

Samtalerne indebærer undervisning om rusmidler, og vi tager udgangspunkt i de emner, som den unge selv bringer på bane.

PAV-samtaler er frivillige, og PAV-behandlerne har som udgangspunkt tavshedspligt.  

Vi har uddannet pædagoger fra Koglen og pædagoger og socialrådgivere fra Grenen i kognitiv terapi ved misbrug. 

Ovennævnte betyder, at vi kan tilbyde alle unge, hvor det er relevant, både på vores sikrede/særligt sikrede afdelinger og på delvis lukkede afdelinger samtaler omkring deres misbrug. 

Vores erfaring er, at en stor del af de unge som indskrives på afdelingerne har et problem med diverse rusmidler. Denne problematik kan for den enkelte unge medføre kriminalitet, afbrudt skolegang, dårligt netværk osv. 

Via samtaler i forhold til den kognitive tilgang kan vi være medvirkende til at gøre den enkelte unge bevidst om egen misbrugsproblematik, samt støtte den enkelte unge at påbegynde en egentlig misbrugsbehandling for på sigt at få et liv uden misbrug. 

Mange af de unge der indskrives på afdelingerne takker ja tak til samtalerne.

Aggression Replacement Training (ART) er et kognitivt, manualbaseret program, som er udviklet i USA af psykologerne Arnold Goldstein, Barry Glick og John Gibbs.

Programmet benyttes i dag i en række lande, heriblandt Norge og Sverige, til børn og unge, der har – eller er i risiko for at udvikle – alvorlige adfærdsmæssige problemer.

ART er gavnligt for unge med udadreagerende adfærd på grund af manglende vredeskontrol. Det kan samtidig bruges til unge, som i det hele taget har svært ved at indgå i sociale relationer. ART har vist sig at give unge signifikant mindre aggressiv adfærd og forøgede sociale kompetencer. 

På MultifunC er ART en fast del af behandlingskonceptet. Grenen og Koglen har fået midler af satspuljen frem til udgangen af 2015 til at køre ART-forløb på de sikrede afdelinger.

Herudover er ART ved at blive implementeret som tilbud på de åbne afdelinger.

ART-undervisningen er uden ekstra beregning for anbringende kommune, dog er det en betingelse, at den unge opfylder kravene for at blive visiteret til programmet af ART-trænerne, og det er yderligere en forudsætning, at et ART forløb starter/kører i forbindelse med den unges ophold.

ART er 30 timers gruppetræning og foregår i grupper af 2-8 deltagere. Undervisningen ledes af certificerede trænere.

ART-undervisningen har tre fokusområder:

• Træning i sociale færdigheder. Deltagerne lærer alternativer til fx aggressiv adfærd i sociale situationer og øger deres viden om mellemmenneskelige signaler

• Træning i selvbeherskelse. Målet er at udvikle og styrke prosociale adfærdsmønstre, som kan erstatte uhensigtsmæssig adfærd. De unge lærer at kontrollere vredesudbrud, identificere indre og ydre triggere og få indsigt i egne vredessignaler

• Træning i at ræsonnere moralsk og empatisk. Undervisningen tager udgangspunkt i dilemmaer, og der arbejdes med de unges retfærdighedsfølelse og evne til indlevelse i og forståelse for andre menneskers behov

ART-evaluering

Oprindeligt var evalueringen tilrettelagt med et todelt fokus, hvor planen var at foretage både en evaluering af implementeringen og resultaterne.

Uddannelsen af ART-instruktørerne og dermed de efterfølgende forløb, blev dog forsinkede, hvilket fik som konsekvens at resultatevalueringen blev udsat. Simpelthen fordi der endnu ikke var afviklet tilstrækkeligt mange ART-forløb til at resultatevaluering ville være meningsfuld.

Hensigten med evaluering af implementeringen, er at tydeliggøre de erfaringer, der er opnået i forbindelse med implementeringen af det kognitive behandlingsprogram ART på henholdsvis Koglen og Grenen.

Dette primært for at kunne skabe kvalitetsforbedringer og generere viden på de områder, vi på forhånd havde forudset udfordringer med programmet, især på vores sikrede afdelinger, hvor anbringelsesforløbene er kendetegnet ved at være korte.

Rapporten har påvist nogle af de udfordringer, vi forudså logistisk, men også udfordringer vi ikke havde forudset, og har derfor haft medvirkende betydning i forhold til planlægning og afvikling af efterfølgende ART-forløb på begge institutioner. Læs rapporten her.

For en ung eller et hvilket som helst menneske kan det være en endog meget voldsom oplevelse eksempelvis at blive anbragt på en sikret afdeling og få begrænset sin personlige frihed og sit råderum.

Det kan i sig selv opleves ydmygende og nedværdigende.

I Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har vi fokus på etik, bl.a. fordi, som K.E. Løgstrup sagde: ”Ethvert menneske har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

Det er vi os meget bevidste og vi gør os derfor umage med at give alt vi kan i hvert eneste ungeforløb.

Vi gør os umage i forhold til ikke at anvende et stigmatiserende sprog i forhold til hvordan vi omtaler målgruppen eller den enkelte unge, hverken internt eller eksternt

Vi forholder os individuelt til hver enkelt ung.

Vi gør os umage i forhold til at være empatiske, kontaktstærke og tydelige overfor den enkelte unge i forhold hvad vi forventer af ham og hvad han kan forvente af os. Der er planlagte aktiviteter for hele dagen.

Vi gør os umage for at undgå, at nogle unge lider overlast som følge af adfærd fra andre unge, som de tilfældigvis er anbragt sammen med. Vi er sammen med de unge.

Vi gør os umage for at være en åben og transparent organisation. Vi hilser tilsyn velkomment.

En forstærkelse af den voksenrelation, en ung ofte skaber sig under anbringelsen.

Der hvor der er en "ærlig, ægte og varm" respekt/ relation.... Lige nøjagtig den relation, hvor DEN voksne i sig selv, gør en positiv forskel. Den relation styrker vi nu endnu mere.

Det kan være på institutionen og det kan være udenfor. Medarbejderen får flextid af til det ene formål, at styrke motivation, tryghed og interessen hos den unge ift. at, gennemføre eller begynde på en uddannelse i eller udenfor Grenens regi.

De unge vi interviewede i projektet udtrykte at de ift lektiedelen, savnede et "normalt" forum at lave lektie i.

Det har ført til, at der på Grenen – Glesborg er oprettet en lektiecafe, hver onsdag, hvor de unge der har overskud og lyst til dette forum, benytter lektiecafe`en. Formålet er dels at lære de unge, at "man" har lektier for, når man studerer eller "går på Teknisk skole".

Rammerne for Lektiecafe`en er skoleaulaen, tidsrummet er om eftermiddagen og stemningen oser af god stemning og "studieliv".

Vi opdagede i projektet at basale oplevelser, gjorde at vores unge ofte "droppede" deres praktik.

Det kunne eks. være rygepolitik, beklædning, tonen o.l., på praktikstedet. Dette har udmøntet i detaljerede beskrivelser over "vores" praktiksteder, som er en række virksomheder på Djursland.

Disse beskrivelser og tilgange bliver matchet med den enkelte unge, som efterfølgende har gennemgået deres praktikophold med markant større succes.