- eller sammenhængende anbringelser virker…
Recidiv – altså tilbagefald til kriminalitet – er et af de væsentligste fokuspunkter for indsatsen på vores institutioner.
Danske Regioners spørgeskemaundersøgelser på de unge, vi har anbragt (SIP-rapporterne) giver os et vigtigt overblik over tilbagefaldsprocenter og sammenhænge, både for vores egne institutioner og på landsplan.
På Grenen lavede vi i 2010 herudover en selvstændig undersøgelse, der viste, at sammenhængende anbringelser har en meget positiv effekt på tilbagefaldsprocenten.
Unge, der var anbragt på Grenen både i fase ét og fase to af deres ungdomssanktion – altså først på en sikret afdeling og derefter på en åben – havde en markant lavere risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Kun 47 procent faldt tilbage i kriminalitet mod 72 procent af de unge, der kun havde været i et kortere forløb på Grenen og 82 procent på de unge på landsplan.
Grenens undersøgelse viste derudover, at de unge i sammenhængende forløb, der alligevel faldt tilbage i kriminalitet, begik mindre alvorlig kriminalitet end unge, der havde gennemført et mere opsplittet forløb.