Mike er 20 år. Han har prøvet en masse i sit unge liv. Efter at han fik diagnoserne autisme og ADHD gik han to år på en specialskole, han har boet på to opholdssteder, han har fået en betinget dom for noget vold, og han har siddet varetægtsfængslet på Augustenborg på grund af mere vold og et biltyveri.

Og så har han røget hash – meget hash.

”Da jeg endelig kom for retten efter et år, fik jeg en ungdomssanktion og fik at vide, at jeg skulle på en sikret afdeling. Da min sagsbehandler kørte mig derop, anede jeg ikke andet end, at der er fem pladser, og at det var pædagoger og ikke fangevogtere, der var ansat”, siger Mike.

Som en amerikansk film

Mike havde været clean i tre måneder, da han kom på den sikrede afdeling. Alligevel kom han igennem den samme kropsvisitering som alle andre, der starter. Han husker, at han tænkte, at det var lidt lige som i en amerikansk film.

Tiden på den sikrede afdeling var ”meget hyggelig”, siger Mike. Han lavede armbånd og halskæder og så fjernsyn. Og så lavede han en gang imellem mad sammen med de voksne, der med Mikes ord var ”søde nok”.

Mens Mike var på den sikrede afdeling, tog han en kæmpe beslutning under en stilletime. Han besluttede, at han ikke ville være kriminel og ikke ryge hash mere.

”Jeg sad og tænkte, at jeg nu havde chancen. Jeg tænkte også, at jeg var heldig, at jeg havde lavet det kriminelle, inden jeg blev 18 år – næste gang ville det være en tur i spjældet”, siger han.

Tænk jer om

Mike tænkte også, at det var dumt, det han havde lavet. Og han indså, at kriminalitet medfører en straf.

-          At bo på en sikret afdeling er noget andet end en betinget dom. Den betingede dom var jeg pisseligeglad med, den ændrede intet i mit liv. Og mens jeg var på opholdsstedet, var vi da også ligeglade med det, vi gjorde. Vi gejlede bare hinanden op, siger han i dag.

Så hvis andre unge i dag kom og spurgte ham, hvad de skal stille op med et ophold på en sikret afdeling, ville han sige én ting: Brug tiden på at tænke jer om.

Slettede de dårlige venner

Mike boede på den sikrede afdeling i lidt under to måneder. Herefter kom han på Koglely, der er Koglens åbne afdeling, i ungdomssanktionens fase 2. Han var ovre og besøge dem to gange, inden han flyttede. To ting fandt han ud af under de besøg: Det var et almindeligt hus, og det virkede meget hyggeligt.

Mike havde ingen planer, da han startede på Koglely – andet end ikke at begå kriminalitet, være clean og lade være med at stikke af.

-          Det var dejligt at komme ud i friheden og lære nogle nye personer at kende, husker Mike.

Så husker han én ting mere. Lige da han kom på Internettet, fik han ind på Facebook og slettede alle sine dårlige venner.

-          Jeg havde ikke noget at bruge dem til længere. Og gudskelov skyldte jeg dem ikke penge eller noget, så jeg fjernede dem bare fra mit liv, siger han.

Tog til fodbold sammen

På Koglely besluttede Mike sig til, at han ville tage sin 9. Klasse om. Han var nemlig dumpet i dansk stil. Han havde tre undervisningstimer om dagen på Koglely og bestod alle prøverne i dansk og matematik – også dansk stil.

-          Hvis man opfører sig godt på Koglely, er der meget frihed. Hvis du er på tværs, så bliver det surt. Og ved den mindste mistanke om hash, så kom hundene – hver gang, fortæller Mike.

Han husker, at de unge - mens han var der - fik udvidet den tid, de havde lov til at være på Internettet. Han husker også sammenholdet på institutionen. De ansatte og de unge tog tit ind til Herning eller Holstebro, og der var også et helt hold, der tog til fodbold sammen. Og man kunne trække sig ind på sit eget værelse, hvis samværet med de andre unge blev for tæt.

Ansvar for sodavanderne

De sidste mange måneder af fase 2 var Mike i praktik i den lokale brugs. En praktikplads, som Koglely hjalp ham med at få.

-          Det var rigtig hyggeligt. Jeg fyldte varer op, det var fint nok. Det er der også nogen, der skal gøre, ellers har man jo ikke noget at købe, siger han med et smil.

Efter et år på Koglely skulle Mike videre i ungdomssanktionens tredje fase. Han fik en ungdomsbolig i en lille by tæt ved Koglely og fik løbende besøg fra institutionen, samtidig med at han stadig var med, når Koglely tog til fodboldkampe. 

Praktikpladsen i Brugsen sluttede, mens Mike var i fase 3. Han arbejdede lidt på Koglely med at sætte et hus i stand, indtil han fik en ny praktikplads i en SuperSpar. Han havde ansvaret for sodavandsområdet, rengjorde flaskeautomaten og hjalp også nogle gange til ude på lageret.

-          Det var dejligt at få noget at lave igen, siger han.

Butik søges

Også tredje fase af ungdomssanktionen tog slut. Koglely hjalp ham med at finde en ungdomsbolig i Sønderborg, hvor han er opvokset, og hvor det meste af hans familie bor. Hans gamle chef i SuperSpar har hjulpet ham med en praktikplads i Min Købmand, og Sønderborg Kommune har købt Koglely til at besøge Mike en gang om måneden indtil videre.

Lige nu er planen et EGU-forløb, det vil sige en erhvervsgrunduddannelse. Det kræver, at han kan finde en butik, der vil betale for at have ham i praktik. Det, håber han, vil lykkes. For så har han det, han gerne vil have i sit liv: En lille lejlighed midt i byen, familien tæt på, gode venner og et job.