DR Baglandet har efter besøg på Grenen publiceret 4 radioreportager som du kan lytte til via dette link

"Omkring 500 gange hvert år bliver børn og unge under 18 år anbragt i fængselslignende forhold på en sikret afdeling.

Det er en af de sidste udveje i systemet overfor unge, der er har lavet særlig hård kriminalitet eller er for farlige - for dem selv eller andre - til at færdes frit.

Nogle kalder dem "den hårde kerne", fordi de står for en stor del af ungdomskriminaliteten, som ellers er faldende. Men hvordan kommer man så langt ud, at man skal spærres inde i så ung en alder?

Og hvordan arbejder pædagoger og andre omkring de unge, for at få dem et bedre sted hen i livet? Baglandet har besøgt institutionen Grenens sikrede og lukkede og delvis lukkede afdelinger på Djursland. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph."