Hvordan bor vi?

De to sikrede afdelinger Granhuset og Lærkehuset med plads til fem unge hver ligger i smukke, landlige omgivelser cirka 10 km fra Sdr. Omme i Vestjylland. Husene er indbydende bygninger i ét plan,  som er  opført til formålet.

Hvert hus består af fem møblerede ungeværelser med eget bad og toilet, et vagtværelse, køkken, spiseafdeling, opholdsafdeling med TV og et særligt isolationsrum.

Vi har også forskellige aktivitetsrum - billiard, træning, træ- og metalværksteder og vaskerum.

Desuden er der et særligt indrettet rum på Lærkehuset, der kan bruges som særligt sikret rum, selvmordssikret rum, sanserum og et udslusningsrum.

Vi har et indbygget gårdareal, der også rummer en køkkenhave, beachvolleybane, fodbold golf, udeværksted, bålplads, en kunsstofbane og indhegnet boldbane. Yderdørene er altid aflåste og vinduerne sikrede.

Nærmeste togforbindelse til Granhuset og Lærkehuset ligger 30 km. væk. Nærmeste busforbindelse stopper cirka 3 km. fra Koglen.

Hvem er vi

Koglen blev etableret i 1988 som den første sikrede institution i Jylland med fem pladser. De nuværende bygninger blev opført i henholdsvis 1999 og 2007 og huser i alt 10 unge.

Granhuset og Lærkehuset beskæftiger i alt 22 døgnmedarbejdere, to pædagogiske dagmedarbejdere, to praktisk-pædagogiske medarbejdere, tre lærere, to socialrådgiver, administrative medarbejdere, køkken rengørings personale og to afdelingsledere samt et antal tilknyttede vikarer.

Vi er et tilbud, hvor unge i målgruppen typisk er i forløb af to til seks måneders varighed.

De unge er primært anbragt i varetægtssurrogat, under farlighedskriteriet, til pædagogisk observation, i længerevarende behandling, af UKN eller som led i en ungdomssanktion.

Målet med anbringelsen er stabilisering og adfærdstræning.

Vi tilbyder ART (træning i vredeshåndtering og udvikling af sociale færdigheder) og PAV (strukturerede samtaler med sigte på misbrugsbehandling).

Vi accepterer ikke brug af rusmidler på Koglen. 

Hvordan arbejder vi

På Koglen har vi et anerkendende menneskesyn, der er inspireret af de tre anerkendelsessfærer, som den tyske filosof Axel Honneth, har beskrevet.

Vi arbejder bevidst med at skabe eller bibeholde en så hensigtsmæssig kontakt med de unges nærmeste familie som muligt (den emotionelle sfære), vi bistår de unge i, at deres rettigheder respekteres og efterleves (den retlige sfære), og vi arbejder med at lære de unge at agere hensigtsmæssigt i et fællesskab (den solidariske sfære).

Herudover arbejder vi ud fra en pædagogisk praksis, der teoretisk henter sin inspiration i blandt andet miljøterapien, mentalisering, den kognitive terapi - herunder gør vi brug af flere programmer der hviler på Kognitive adfærdsterapeutiske principper, samt har uddannede kognitive adfærdsterapeuter, positiv social forstærkning samt indlærings- og adfærdsterapeutiske principper.

Meget af vores pædagogik handler på denne baggrund om det fællesskab, den unge indgår i med andre unge og med de ansatte.

Vi arbejder med at skabe en bevidsthed og en forståelse for, hvordan den unges adfærd påvirker miljøet, fællesskabet og andre mennesker.

Vi arbejder med at bremse destruktiv og uhensigtsmæssig adfærd i fællesskabet for at komme i dialog om bagvedliggende følelser og tanker. Og i ”time-outs” arbejdes der gennem samtale og analyse hen imod, at den unge forstår og bliver bevidst om sin måde at være i fællesskabet på.

Sagt på en anden måde, så træner vi de unges mentaliseringsevne, altså deres evne til at se sig selv ”udefra” og andre ”indefra”.

Den sociale adfærdstræning er blandt andet undervisning i omverdenens reaktioner på grænseoverskridende sociale handlinger, og det er rollespil og gruppebehandling for at fremme den enkelte unges forståelse for deres egen situation.

Koglens pædagogiske arbejde er inspireret af positiv, social forstærkning som belønningspædagogik.

Det udmønter sig i Koglens løn- og dusørsystem, hvor det fx giver dusør at stå op, rede seng, gå i bad og møde til tiden til morgenmad, og hvor de unge får løn for at deltage aktivt i skole, værksted og praktiske tjanser.

Endelig har vi fokus på motion, ernæring og vigtigheden af ro og en ordentlig nattesøvn.

Koglen har veludstyrede motionsrum med fokus på kredsløbstræning, vi får sund og alsidig kost, og vi sørger for, at den unge får sovet og får tid til refleksion (stilletimen).

Skole, værksted og beskæftigelse

Skole

Alle unge på vores sikrede afdelinger går i skole.

Når en ung indskrives hos os, tager vi udgangspunkt i § 50-undersøgelsens beskrivelse af tidligere skolegang.

Ud fra dette plus individuelt afdækkende samtaler med den unge, eventuel kontakt til tidligere skole og eventuelle tests af den unge i dansk og matematik udarbejder vi en elevplan med mål (en del af elevplanen er værkstedsundervisning, se nedenfor).

Målet med skoleundervisningen er at få den unge udredt og ”genstartet” skolemæssigt, at give den unge håb og motivation til at fortsætte sin skolegang, når han eller hun er udskrevet fra den sikrede afdeling, og at undgå at opholdet på den sikrede afdeling giver den unge endnu et ”hul” skolemæssigt.

Unge kan også færdiggøre en 9. eller 10. klasses eksamen hos os. 

 De unge har skoleundervisning til kl. 14.00, hvor de har dansk, matematik, engelsk og idræt. Historie, geografi, etc. indgår i projektforløb. IT-undervisning er integreret i de øvrige fag og er højt prioriteret. Herudover deltager de i OCN (Open College Network) forløb.

Vores interne skole er udstyret med smartboard, der er pc til alle og moderne undervisningsprogrammer.

Vi prioriterer holdundervisning for at træne de unge i normale undervisningssituationer.

Men der er mulighed for eneundervisning og for at have en pædagog med til undervisningen.

Vi gør meget ud af brobygning skolemæssigt, hvis den unge skal videre til vores åbne afdelinger.

Værksted

Alle elever får værkstedsundervisning.

Vi taler med den unge om, hvad han eller hun synes kunne være spændende at snuse til, set i et længere perspektiv.

Vi råder over flere værksteder, et træværksted, et udeværksted, et park og skovværksted og et multiværksted med mange muligheder inden for gips, ler og smykker.

De unge er i værkstedet efter en turnus, og alle deltager derfor i undervisningen på skift.

Som udgangspunkt er der to unge i værkstedet ad gangen.

Værkstedet er et populært tilbud, da de unge hurtigt ser deres håndværksmæssige fremgang.

Den store grad af medbestemmelse over opgavernes omfang og form virker også motiverende for mange af de unge.

Stort set alle de unge, der kommer på Koglens sikrede afdelinger, har behov for at bruge deres hænder.

Vi bruger denne viden aktivt til at give dem læring, også når de er i værkstedet.

Der er en rød tråd gennem skoleundervisningen og værkstedsundervisningen, så eleverne på værkstedet får trænet skolefærdigheder på en praktisk måde.

Beskæftigelse

Alle unge på de sikrede afdelinger har praktiske tjanser på afdelingen.

Rengøring af fællesarealer, madlavning og borddækning er eksempler på disse tjanser, som de unge udfører sammen med medarbejderne.

Formålet er - ud over at hjælpe med at få løst nogle opgaver - at de unge lærer at tage et ansvar for fællesskabet.

En almindelig hverdag

Hverdagen på de sikrede afdelinger ser i grove træk sådan ud. Den er ens for de unge i de to huse.

7.50 siger vi godmorgen til de unge. De unge har selv ansvaret for at stå op, gå i bad og ordne deres værelse inden da.

8.00 spiser vi morgenmad sammen, rydder op og tager en (smøg-)pause udenfor.

8.30 begynder arbejdsdagen. Hver enkelt ung indgår i formiddagens program i en fastlagt turnus. Der er pædagogiske samtaler, PAV-samtaler (forbehandling af misbrug), ADL-træning (træning i Almindelig Daglig Livsførelse), værkstedsundervisning, skolegang og praktiske tjanser.

12.00 spiser vi frokost

12.30 er der skole- og værkstedsundervisning og ADL samt ART i de perioder, hvor der er ART-kursus

14.00 evaluerer vi arbejdsdagen sammen. Hvad har været godt og skidt?

14.15 - 15.50 (cirka) stilletid på værelset, hvor de unge hører musik, sover, styrketræner og læser i fritlæsningsbog.

16.00 planlægger vi resten af dagen. Besøg, telefontid, internet tid, fælles sportsaktiviteter, fælles TV-kiggeri. Vi har idræt sammen tre gange om unge, der er bordtennis, playstation, wee etc. - alt skal planlægges og gå op i en højere enhed.

18.00 aftensmad og fælles oprydning

19.00 ser alle Nyhederne i TV, herefter fritidsaktiviteter igen

21.00 drikker vi aftenkaffe

21.20 evaluerer vi dagen sammen

21.30 siger vi godnat på værelset.