Et specialiseret socialområde – til gavn for borger og samfund

 

I Regeringens udspil til en sundhedsreform er der lagt vægt på kvalitet, sammenhæng og at det, som ikke er svært, skal være nært. Det er gode ambitioner.

Det specialiserede socialområde hjælper borgere med de mest komplicerede udfordringer, specialiserede behandlingsbehov og sjældne handicaps.

Socialområdet skaber med faglige indsatser rammerne, der kan understøtte borgernes udvikling. Nogle borgere har behov for en højt specialiseret indsats og hjælp hele livet, mens andre har behov for et intensivt ambulant behandlingstilbud i en kortere periode. Det er ikke en umulig opgave, men det er svært.

Større enheder, som på tværs af geografi har ansvaret for flere specialiserede tilbud til bestemte målgrupper, sikrer kvalitet og sammenhæng på højt niveau. Større enheder kan bedre løse, det som er svært, end små lokale og afgrænsede enheder.

 

Større enheder sikrer specialiserede indsatser til borgere med specialiserede behov

På sundhedsområdet har man indset, at det bedste for borgeren er, at samle den specialiserede behandling, viden og ekspertise på få organisatoriske enheder i stedet for i mange små selvstændige enheder. Det giver den bedste hjælp og behandling til borgeren og skaber rammerne, som kan støtte borgerens udvikling.

På samme måde vil det give borgerne de bedste muligheder for hjælp, hvis socialområdet fortsat kan samle den specialiserede behandling, viden og ekspertise på få organisatoriske enheder med større volumen. På den måde samles og udvikles viden frem for at sprede den ud på mange adskilte enheder.

I en større enhed kan man bedre specialisere sig i bestemte målgrupper med den samme type af sociale, psykiske og fysiske udfordringer. Specialiseringen sikrer, at alle borgere får den nødvendige hjælp og støtte af eksperter indenfor feltet, som primært beskæftiger sig med den konkrete målgruppe.

 

Større enheder skaber stærke fagmiljøer med specialistviden

En opsplitning af det specialiserede socialområde medfører risiko for, at den opbyggede specialviden og faglig ekspertise bliver udvandet. Specialisering kræver faglig tyngde og volumen for at kunne vedligeholdes og udvikles.

Det bliver vanskeligt at opretholde stærke faglige miljøer og videndele, når samarbejdet skal ske på tværs af ambulante tilbud eller bosteder, som ligger geografisk spredt i flere kommuner.

Det er i særdeleshed problematisk for de borgere med sjældne diagnoser, hvor det i forvejen er meget svært at opbygge og videreudvikle specialiseret viden. I større enheder vil man i højere grad kunne arbejde tværgående og have mulighed for kompetenceudvikling og forskning til gavn for kvaliteten.

 

Større enheder giver beder vilkår for forskning og udvikling

Specialiserede områder, der går på tværs af geografi og rummer flere tilbud til samme gruppe af borgere, giver mulighed for at opbygge stærkere vidensmiljøer. Miljøer hvor man kan udvikle nye metoder og forbedre eksisterende ydelser. Forskning og udvikling, har de bedste vilkår i større organisatoriske enheder og som nu i samarbejde med forskningsmiljøer på universiteterne og uddannelsessektoren generelt. Det er nødvendigt at skabe et miljø, hvor der er mulighed for at skabe viden om, hvad der virker.

 

Større enheder samler viden på tværs af specialer

En samling af specialiserede socialområder i én organisation gør det muligt med fælles indsatser på tværs af det enkelte speciale.

Det betyder bl.a. bedre mulighed for forskning, kvalitetssikring og faglig udvikling af den enkelte medarbejder. Desuden er der borgere, som har så komplekse udfordringer og behandlingsbehov, at de krydser ind over flere specialområder.

Disse borgere kan bedre tilbydes den rette hjælp i én organisering, der har det overordnede ansvar for flere specialiserede indsatser og kan sikre sammenhængende borgerforløb.

Det vil være givtigt, at der – på linje med den nationale specialisering indenfor sundhedsområdet – etableres en national specialisering og koordinering indenfor det specialiserede socialområde.

 

Større enheder kan give et sammenhængende tilbud til borgeren

En organisering i større specialiserede enheder vil sikre borgeren et sammenhængende og bedre tilbud. Uanset om der er tale om en intensiv behandling med massiv pædagogisk støtte til mindre støtte og i sidste ende udskrivning til eksempelvis ambulant behandling, støtte i eget hjem/uddannelse, specialundervisning eller andet.

Det er til gavn for den enkelte borger, som oplever sammenhæng i indsatsen, og det er positivt for samfundsøkonomien.

 

Større enheder kan skabe mere attraktive arbejdspladser

Det er allerede i dag svært at skaffe personale nok, og undersøgelser viser, at det ikke bliver nemmere de kommende år.

Derfor er det afgørende med målrettede indsatser for at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere.

Vi ved, at det at levere ydelser af høj kvalitet og at have muligheden for faglig udvikling i samarbejde med andre specialiserede medarbejdere, er væsentligt for at motivere medarbejdere og ledere til at arbejde med de borgere, som har de største udfordringer.

Bliver kvaliteten og ekspertviden mindre, vil medarbejderne ikke opleve samme faglige stolthed og arbejdsglæde. Dermed bliver det sværere at holde på de ansatte.

 

Større enheder kan tilrettelægge driften effektivt til gavn for økonomien

En samling af specialiserede tilbud til samme gruppe borgere er ikke kun til gavn for kvaliteten i hjælpen og støtten til borgeren, men er også en gevinst for økonomien.

Større organisatoriske enheder med flere tilbud sikrer en effektiv tilrettelæggelse af driften af tilbud, der skal fungere for borgerne hele døgnet hver eneste dag.

En god økonomi er afgørende for, at der kan forskes til gavn for borgerne, og at der altid er den ekspertise til stede på bostedet eller tilbuddet, som den enkelte borger har brug for.