I arbejdet med at fastholde og udvikle vores arbejde får vi input fra en lang række af vores samarbejdsparter: Danske Regioner, Socialstyrelsen, Socialtilsyn Midt, Folketingets Ombudsmand og CFK (Region Midt’s center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet).

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de enkelte typer af kvalitetssikring. I menuen til venstre kan du dykke dybere ned i de enkelte emner.

Den danske kvalitetsmodel

Danske Regioner står bag Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område, som omfatter de otte sikrede institutioner i landet, herunder Grenen og Koglen. Modellen omfatter tre typer af rapporter og læringsforløb:

  • Standardprogrammet
  • UFOS - Unge og Forældre Om de Sikrede og åbne institutioner
  • SIP - Det Sociale IndikatorProgram for de sikrede og åbne institutioner 

Socialstyrelsen og MultifunC

Socialstyrelsen, der har indført MultifunC i Danmark, kontrollerer løbende, at MultifunC Midtjylland overholder behandlingskonceptet for hver enkelt ung. Det sker ved ugentlige besøg, ved stadig dialog med teamlederne om behandlingsplaner, overordnede målsætninger og delmål for den unge, ved halvårlige ”boosters” for de enkelte teams og med SFI på sidelinjen.

Socialtilsyn Midt

Silkeborg Kommune har fra 1. januar 2014 ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud beliggende i Region Midtjylland. Ifølge loven skal Grenen, Koglen og MultifunC Midtjylland hver have mindst ét årligt tilsynsbesøg, der kan være både anmeldt og uanmeldt.  

CFK

CFK udfører analyser og dokumentation for vores institutioner, blandt andet :

Recidivundersøgelse på Grenen 2010, der viste, at tilbagefaldet til kriminalitet for unge, der havde været i en sammenhængende anbringelse på Grenen, var markant lavere end tilbagefaldet på landsplan.

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand tager på tilsynsbesøg på døgninstitutioner for børn og unge. Dette sker både via ombudsmandens børnekontor og ved OPCAT-inspektioner, hvor fokus er på risiko for tortur og anden nedværdigende behandling.

Folketingets §71-udvalg

Folketingets §71-udvalg fører tilsyn med mennesker, der er frihedsberøvede, uden at der foreligger en dom. På vores område omfatter det for eksempel unge, der er anbragt af kommunen med henblik på observation og unge, der administrativt er tilbageført fra en af de åbne faser i ungdomssanktionen til en sikret institution.

Standardprogrammet

Danske Regioner har besluttet, at de sociale institutioner i de fem regioner skal arbejde med nogle fælles kvalitetsmål (standarder). Kvalitetsmålene kan ses som regionernes løfte til brugerne, deres pårørende og samfundet om, at de enkelte tilbud vil have en bestemt kvalitet, målt på en række parametre. Kvalitetsmålene er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere fra praksis, relevante videnscentre og bruger- og pårørendeorganisationer og herefter godkendt af regionerne.

Kvalitetsmålene fungerer på den måde, at de sætter en standard – men det er op til de enkelte sociale institutioner selv at beskrive, hvordan de med lige præcist deres målgrupper og faglighed vil nå målene.

Ni forskellige temaer

De sociale institutioner arbejder indtil videre med ni forskellige temaer i kvalitetsarbejdet:

  • Borgerens individuelle planer – fx de individuelle behandlingsplaner for de anbragte unge
  • Kommunikation – hvordan sikrer institutionerne, at dialogen med de unge bliver bedst mulig ift. de kommunikative ressourcer de unge har
  • Brugerinddragelse – hvordan inddrages de unge i deres eget liv og behandlingen
  • Utilsigtede hændelser - hvordan indberetter vi de her hændelser og lærer af dem
  • Medicinhåndtering
  • Magtanvendelser
  • Kompetenceudvikling – hvordan sikres og udvikles de rette kompetencer ift. de unges behov
  • Arbejdsmiljø
  • Ledelse

Årlige audits

Hvert år laver de enkelte institutioner deres egen, interne evaluering af, hvordan de lever op til de enkelte kvalitetsmål. Det gør de gennem et struktureret forløb (auditmetoden), der sikrer en systematisk faglig sparring og udvikling.

Hvert tredje år er der en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud i regionen. To uddannede såkaldte surveyers fra en af de øvrige fire regioner kommer på anmeldt besøg og efterprøver institutionens måde at leve op til standarderne på gennem observationer, læsning af dokumenter og dialog med ledelse, medarbejdere og brugere fra tilbuddet.

Rapporterne fra den eksterne evaluering i 2013 på Grenen og Koglen

Særligt om MultifunC

Socialstyrelsen udfører en omfattende kvalitetssikring af MultifunC Midtjylland. Derfor er MultifunC ikke med i standardprogrammet ift. punkterne kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. MultifunC Midtjylland er derudover omfattet af Standardprogrammet på lige fod med Grenen og Koglen, både hvad angår selvevaluering og fremtidige eksterne evalueringer.

SIP

De fem regioner i landet, der tilsammen driver otte sikrede institutioner for børn og unge, arbejder i fællesskab gennem Danske Regioner på at forbedre kvaliteten af institutionernes indsats og resultater. Det gør de gennem blandt andet SIP (Det Sociale Indikatorprogram for Sikrede afdelinger). SIP består af to typer af rapporter med en tilhørende læringsproces for medarbejderne på institutionerne:

  • Landsdækkende rapporter, der udkommer i lige år
  • Institutionsrapporter, der udkommer i ulige år

I undersøgelserne deltager både den unge selv, kontaktpersoner, lærere, faglærere og socialrådgivere (for de unge er det frivilligt at deltage). Begge typer af rapporter sætter fokus på en række af de ting, en anbringelse på en sikret institution gerne skulle ændre i en positiv retning: Kriminalitet, social adfærd og sociale ressourcer, familierelationer, fysisk og psykisk trivsel, faglige kvalifikationer, praktiske færdigheder og misbrug. De unge måles ved starten af en anbringelse og ved udskrivningen.

Landsdækkende audit

CFK ▪ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, der står for undersøgelserne, afholder en landsdækkende audit (høring) for ledere og nøglepersoner på institutionerne op til udgivelsen af de landsdækkende rapporter, hvor de får mulighed for at komme med input. For begge typer af rapporter holdes læringsseminarer for afdelingsledere og pædagogisk personale, så rapporterne kan bruges til faglig refleksion.

Åbne institutionsrapporter

Rapporterne bidrager med måling på en række indikatorer der muliggør, at de enkelte institutioner kan ”benchmarke” sig selv i forhold til de øvrige institutioner og landsgennemsnittet på de relevante faktorer. Dermed får de enkelte institutioner input til at se på institutionens indsats med nye øjne – hvad enten det er, fordi en rapport viser, at forældresamarbejdet halter, at de unge gerne vil inddrages mere i deres egen behandling, eller at de unge siger, at de har mere glæde af programmet ART, end medarbejderne i det daglige

Danske Regioners SIP-rapporter omfatter også de åbne afdelinger i tilknytning til de sikrede. Der kan dog kun udarbejdes rapporter på de åbne afdelinger, der har ”nok” unge igennem til, at de kan sikres anonymitet. Grenen får derfor som den eneste af Region Midt’s institutioner udarbejdet åbne institutionsrapporter, mens der er for få unge til at lave landsdækkende rapporter.   

UFOS

UFOS står for Unge og Forældre Om de Sikrede og åbne institutioner, og den er i modsætning til SIP en brugerundersøgelse, der måler de unges og forældrenes tilfredshed med anbringelsen.

De unges tilfredshed måles ved at bruge deres besvarelser fra SIP-undersøgelserne. De unges forældre telefoninterviewes. UFOS kører i de lige år, altså i samme år som de store SIP-landsrapporter.

CFK ▪ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, der udfører UFOS-undersøgelserne, inddrager resultaterne fra denne undersøgelse, både når de holder de landsdækkende audits (høringer) om SIP-rapporterne og på de efterfølgende læringsseminarer.

Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har ansvaret for implementeringen af MultifunC Midtjylland og står dermed også for kvalitetssikringen af behandlingen.

Kvalitetssikringen startede i efteråret 2012. Alle medarbejdere er faglig relevant uddannet og desuden uddannet i behandllingskonceptet MultifunC.

Socialstyrelsen koordinerer løbende uddannelse i metoderne ART, MI, No Power No Lose, CM only, PMTO og MST. 

Halvårlige "boosters"

Socialstyrelsen følger institutionens liv og selve behandlingen af de enkelte unge og deres familier meget tæt. Hyppige besøg og vejledning sikrer styrelsen viden om, at institutionen helt overordnet vedbliver med at fungere efter konceptet. På videosamtaler med teamlederne med udgangspunkt i de enkelte unges behandlingsplaner og overordnede målsætninger sikrer Socialstyrelsen flere gange om måneden, at de delmål, institutionen arbejder med for de unge og deres familier, er i overensstemmelse med MultifunC-konceptet og den overordnede behandlingsplan. På halvårlige såkaldte ”boosters” for de enkelte fagteams og ledelsen tager Socialstyrelsen fat på områder i behandlingen, hvor der er behov for en faglig saltvandsindsprøjtning. Herudover får medarbejderne ”boosters” i de metoder, MultifunC Midtjylland benytter.

SFI følger MulitfunC tæt

Også forskningsinstitutionen SFI følger MultifunC Midtjylland tæt. I første omgang er det SFI’s opgave at sikre og støtte, at MultifunC-konceptet bliver implementeret rigtigt på institutionen. Det gør SFI ved at tale med både de unge og medarbejderne. Der udarbejdes løbende rapporter, som Socialstyrelsen herefter drøfter med institutionen.

SFI udarbejder et evidensstudie, hvor MultifunCs resultater sammenlignes med resultater for sammenlignelige målgrupper på almindelige døgninstitutioner. SFI’s evidens-undersøgelse vil blive opbygget på samme måde som de udarbejdes i Norge og Sverige.

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt fører det driftsorienterede tilsyn med vores tre institutioner i forlængelse af Lov om Socialtilsyn. Socialstyrelsen har for Socialministeriet udarbejdet en kvalitetsmodel for tilsynene. Tilsynsbesøgene kan være både anmeldte og uanmeldte. Socialtilsyn Midt kan indhente oplysninger fra tilbuddene selv, fra de unge, fra ansatte og fra andre relevante personer.

Socialtilsyn Midt skal ifølge loven have fokus på følgende temaer ved tilsynsbesøgene:

  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgrupper, metoder og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Økonomi
  • Kompetencer

Alle tilsynsrapporter fra vores tre institutioner kan læses på Tilbudsportalen.

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand har siden sin start i 1955 ført tilsyn med offentlige institutioner, hvor der bor børn og unge (generelle tilsynsbesøg).

Siden 2009/11 har ombudsmanden som følge af FN-konventionen mod tortur også haft til opgave at føre tilsyn både med offentlige og private institutioner for at sikre sig, at der ikke forekommer tortur eller anden nedværdigende behandling af de mennesker, der bor der (OPCAT-tilsynsbesøg). Besøgene finder sted, hvor mennesker er eller kan blive frihedsberøvet.

I 2012 fik ombudsmanden et børnekontor, som skal føre tilsyn i alle typer af institutioner og boliger, hvor børn er anbragt uden for hjemmet i længere tid (børnetilsynsbesøg).

Må selv bestemme

Ombudsmanden kan selv bestemme, hvilke institutioner, han vil besøge. Udvælgelsen kan bygge på, at han har fået klager over et bestemt sted, fordi der har været presseomtale, eller fordi ombudsmanden af egen drift ønsker at inspicere en bestemt type af institutioner. Ombudsmanden vil typisk tale med både ansatte, de unge og ledelsen. Han må selv bestemme, hvad han vil se nærmere på – det kan være magtanvendelse, straffemetoder, forholdet mellem ansatte, brugere og pårørende, undervisningen, forholdet til lokalsamfundet eller sundheden for brugerne.

Ombudsmanden har ingen bemyndigelse til at kræve forhold ændret. Et tilsynsbesøg kan munde ud i tre ting:

  • Et kort notat om, at han har været på besøg og ikke fundet noget kritisabelt. Notatet sendes til myndighederne – og institutionens brugere (de unge) skal have mulighed for at læse det.    
  • Ombudsmanden sætter fingeren på et forhold, der bør bringes i orden . Hvis han ved en efterfølgende telefonsamtale får at vide, at det er sket, så nævnes det ikke i det korte, afsluttende notat. 
  • Ombudsmanden finder noget kritisabelt. Han beder institutionen om et skriftligt svar, og skriver en rapport til myndighederne, som de unge skal have mulighed for at se.

Ombudsmanden orienterer Folketinget og relevante internationale organer om sine tilsynsbesøg.

Grundlovens § 71-tilsyn

Ifølge Grundlovens § 71 stk. 7 skal Folketinget føre tilsyn med de mennesker, hvis frihedsberøvelse ikke er besluttet af en domstol, og hvor frihedsberøvelsen ikke har hjemmel i udlændingeloven.

Det kan være tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital eller tvangstilbageholdelse på et plejehjem. På børne- og ungeområdet definerer Folketinget selv sit felt meget bredt, idet man beskriver det som ”tvangsanbragte børn”.

Folketinget har i mange år ikke udført tilsynsbesøg på børne- og ungeområdet.

Recidiv-undersøgelser

- eller sammenhængende anbringelser virker…

Recidiv – altså tilbagefald til kriminalitet – er et af de væsentligste fokuspunkter for indsatsen på vores institutioner.

Danske Regioners spørgeskemaundersøgelser på de unge, vi har anbragt (SIP-rapporterne) giver os et vigtigt overblik over tilbagefaldsprocenter og sammenhænge, både for vores egne institutioner og på landsplan.

På Grenen lavede vi i 2010 herudover en selvstændig undersøgelse, der viste, at sammenhængende anbringelser har en meget positiv effekt på tilbagefaldsprocenten.

Unge, der var anbragt på Grenen både i fase ét og fase to af deres ungdomssanktion – altså først på en sikret afdeling og derefter på en åben – havde en markant lavere risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Kun 47 procent faldt tilbage i kriminalitet mod 72 procent af de unge, der kun havde været i et kortere forløb på Grenen og 82 procent på de unge på landsplan.

Grenens undersøgelse viste derudover, at de unge i sammenhængende forløb, der alligevel faldt tilbage i kriminalitet, begik mindre alvorlig kriminalitet end unge, der havde gennemført et mere opsplittet forløb.

Igangværende undersøgelser

Grenen og Koglen får løbende udført evalueringer, undersøgelser og analyser. Af dem kan nævnes:

  • En undersøgelse af kommunernes brug af den lovpligtige screening for psykiatriske problemstillinger på de sikrede afdelinger på Grenen og Koglen
  • Evaluering af ART på Grenen og Koglen
  • Analyse af recidiv for de ti første unge, der gennemførte ungdomssanktionen i et sammenhængende forløb på Grenen 

 

 











For mig er kvalitet at blive ved med at stræbe efter at højne indsatsen, så vi kan yde det maksimale for hver enkelt ung, der er anbragt hos os.
 
Områdeleder, Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, Lars Emil Andersen

""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""




""