Af Områdeleder Lars Emil Andersen

Lov om social service og FN´s konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) tilsiger, at børn/unge under 18 år på anbringelsestidspunktet ikke skal frihedsberøves eller anbringes sammen med voksne. 

Unge idømt en ungdomssanktion er eneste undtagelse. 

Alderskravet er motiveret af, at børn og unge har krav på beskyttelse og omsorg. Det skal tages alvorligt. 

Børn og unge, anbringende myndigheder, forældre og pårørende, tilsyn m.v. kan have tillid til, at lov- og konventionsbestemte alderskrav overholdes ved enhver anbringelse på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen og på behandlingsinstitutionen MultifunC Midtjylland. 

Hvis der opstår tvivl om et barn eller en ung opfylder gældende alderskrav anmoder vi anbringende myndighed om at dokumentere alderen på baggrund af en lægefaglig, valid alderstestning. 

Om udfordringen i at overholde alderskravet i Danmark, henvises til nedenstående tekst, som er fra en forsideartikel i weekendavisen, den 31. marts – 6. april 2017.  

 

Forklædt. Voksne mænd rejser rundt i EU og søger asyl som mindreårige. Myndighederne er nødt til at tro på dem.

De udgør kun en lille gruppe af asylansøgerne, men så stort et problem, at de beslaglægger store ressourcer hos politiet, Røde Kors-centrene og i sidste ende landets ungdomsfængsler. Grupper af nordafrikanske mænd, primært fra Marokko, rejser rundt i EU og søger asyl som mindreårige, selv om mange af dem er voksne mænd. Flere er voldelige og begår kriminalitet, i den tid deres asylsag, som stort set altid afvises, verserer. Uledsagede børn nyder en særlig beskyttelse i asylretten, der betyder, at de har krav på at få deres sag behandlet i det land, de møder op i. Når børn søger asyl i Danmark, skal myndighederne tage imod dem og behandle deres sag, uanset hvor de har været før. Også selv om børnene er store, skæggede mænd. Det bekræfter Anders Dorph, vicedirektør fra Udlændingestyrelsen.

»Vi har en del nordafrikanske unge med åbenlyst grundløse asylmotiver. Mange af dem er klar over, at de ikke får asyl, men der er en forholdsvis stor bevidsthed om, at vi som udgangspunkt ikke kan sende dem tilbage, hvis de siger, at de er under 18. De rejser rundt i Europa og søger asyl som mindreårige, selv om vi senere kan konstatere, at de er ældre. Så køber de sig tid i Danmark på den måde,« siger Anders Dorph.

Dermed undgår mændene Dublin-konventionens regel om, at asylansøgere skal søge asyl i det første EU-land, de ankom til. Børnebeskyttelsen bruges som et laissez-passez til at rejse rundt i Europa, og de har ofte åbne asylansøgninger i flere lande og efterlader sig et spor af kriminalitet.

Chokeret borgmester

Det har længe været kendt, at blandt andet afghanske asylansøgere lyver sig yngre i håb om at øge chancen for asyl.

De nordafrikanske mænd skiller sig ud ved, at de næsten ingen chance har for at få asyl. Nogle oplyser da også til Udlændingestyrelsen, at de heller ikke ønsker det. Af de 1.184 mindreårige, der i alt søgte asyl i Danmark sidste år, var kun 126 marokkanere og 51 algeriere. I alt søgte 353 voksne og mindreårige marokkanere asyl sidste år. Ingen fik asyl.

Til gengæld åbner selve ansøgningen om asyl en lovlig vej ind i Danmark samt kost og logi på et Røde Kors-center. På Center Sandholm i Allerød mødte De Konservatives borgmester Jørgen Johansen personligt nogle af de mindreårige, da han var på besøg tidligere på året.

»Jeg var noget chokeret over, hvor nemt det var at gennemskue, at nogle af de her nordafrikanske unge absolut ikke var mindreårige. Jeg talte med tre, hvoraf to ud fra min dømmekraft var over 18. Når vi har at gøre med mennesker, man tydeligt kan se er over 18, hvorfor skal vi så behandle dem som mindreårige?« spørger Jørgen Johansen.

Mange vurderes at være reelt mindreårige, men Udlændingestyrelsen tilstræber, at aldersundersøge alle, der ser ældre ud end oplyst. Mindst 80 af de 100 marokkanere, der blev alderstestet i 2015 og 2016, var således voksne, vurderer Udlændingestyrelsen. Adskillige forsvinder dog, inden de skal til aldersundersøgelse og er dermed ude af asylsystemet igen.

Dansk Røde Kors var de første til at slå alarm over gruppen af nordafrikanske mindreårige. De begyndte at dukke op i større tal fra 2009, og på asylcentrene kaldes d e »mindreårige med gadeorienteret adfærd«. Mange er vokset op som gadebørn i Marokko, Algeriet og Tunesien og har været så voldelige, at Røde Kors gennem årene har flyttet dem fra center til center. I en udgivelse fra 2014 skriver Røde Kors, at nordafrikanerne dominerede det oprindelige modtagecenter med »vold og trusler rettet mod de andre beboere, personalet og lokale borgere«. En særlig afdeling blev oprettet på børnecentret Gribskov for at skærme de øvrige mindreårige, men i 2015 blev de 16-og 17-årige flyttet til Center Sandholm, hvor politiet hurtigt kan tilkaldes. I dag fordeles de på hele tre centre; de under 16-årige på Gribskov, de 16-og 17-årige på en ekstra bemandet afdeling på Sandholm samt på center Thyregod.

Magnus Andresen, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi, der dækker Sandholm, bekræfter, at de mindreårige kræver ressourcer. »Vi har flere og flere opgaver, der relaterer sig til gruppen under 18. Vi oplever berigelseskriminalitet, overfald, røverier og interne stridigheder, og vi har helt klart fornemmelsen af, at for en dels vedkommende er alderen højere end det, der er registreret. Der er ikke mange af dem, men de fylder for meget i min optik,« siger Magnus Andresen.

Ifølge Jyllands-Posten rejses 98 sigtelser for hver 100 marokkanske asylansøgere, hvor én person kan stå for flere af sigtelserne.

Tallet for asylansøgere fra Syrien og Eritrea er under 3 sigtelser per 100 asylansøgere fra de to lande.

Udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg ønsker ikke at udtale sig til Weekendavisen. Tidligere på året sagde hun dog til Berlingske, at hun ikke kan stoppe de omrejsende nordafrikanere.

»De søger asyl, så vi er forpligtede til at huse dem (...). Vi vil gøre os mindst muligt attraktive. Men det kommer ikke til at stoppe. Det er en reel folkevandring af unge mænd,« lød det.

Folkevandringen går blandt andet mod de sikrede institutioner.

Her afsoner danske kriminelle under 18 år, og mindreårige, kriminelle asylansøgere anbringes også her. Lars Emil Andersen, der er forstander på institutionerne Grenen og Koglen i Region Midtjylland, har modtaget flere af dem.

»Man er ikke i tvivl, når nogen er 13 eller 14 år, men vi har modtaget folk, der viste sig at være oppe i 20rne. Derfor tog jeg en beslutning i 2015 om, at vi gerne tager imod flygtninge, men kun hvis der er dokumentation for deres alder. Siden har vi kun modtaget ganske få,« siger han. I 2016 modtog han således ingen af de 92 anbragte mindreårige.

Halvdelen af de anbragte asylansøgere på sikrede institutioner blev vurderet til at være voksne i 2014, mens 24 af omkring 60 anbragte var voksne i 2015. Det viser en opgørelse fra Danske Regioner, der driver de sikrede institutioner. Her står også, at de fleste kom fra Nordafrika og talte fransk eller arabisk. Den globale migrationsstrøm har dermed sat forstander Lars Emil Andersen i et dilemma. På den ene side skal de danske myndigheder behandle asylansøgerne som mindreårige, indtil det modsatte er bevist. På den anden side er hans opgave at beskytte de mindreårige, der er anbragt på hans institutioner. Han henviser til FNs Børnekonvention, hvoraf fremgår, at mindreårige skal beskyttes imod at blive frihedsberøvet sammen med voksne. Den konvention overtræder Danmark, når voksne asylansøgere placeres sammen med de mindreårige, han forventes at arbejde socialpædagogisk med.

»Jeg er helt uinteresseret i, om personen er flygtning eller etnisk dansker, men jeg skal overholde loven. Alle som frihedsberøves hos os skal som udgangspunkt være under 18,« siger han og sammenligner det med at lade hærdede kriminelle fra fængslerne afsone sammen med mindreårige.

Lars Emil Andersen efterlyser en national procedure for alderstestning, der bør sættes i gang, så snart en mindreårig asylansøger anholdes og sigtes. »Det har været et kendt problem i systemet i årevis, og alligevel er der stadig ikke indført en systematik, der kan sikre, at børn ikke frihedsberøves sammen med voksne,« siger Lars Emil Andersen.

Nyt europæisk proletariat

Danmark er kun et af flere stop på ruten for de omrejsende nordafrikanere. Flere har opholdt sig i andre EU-lande, og nogle taler tysk og italiensk. Mange forsvinder, inden de når at få afslag. Dermed kan de rejse videre til næste land og indgive en ny ansøgning. Alene i år er 72 mindreårige nordafrikanere forsvundet fra Center Sandholm. Ifølge vicedirektør Anders Dorph fra Udlændingestyrelsen skal asylsystemet behandle dem, som det de hævder at være: mindreårige asylansøgere.

- Uanset hvor voksne mænd der møder op ved grænsen, skal politiet sende dem videre til et Røde Kors-center som mindreårige? »Det kan være vanskeligt for politiet at vurdere, om en person er under eller over 18 år. Men i de tilfælde, hvor en person angiver at være under 18 år, men åbenlyst er en voksen mand, indkvarterer vores medarbejdere personen på Center Thyregod, mens sagen behandles,« siger Anders Dorph. Der er dog ingen af den slags pt, fortsætter han.

Weekendavisen har talt med kilder, der foreslår at placere de mindreårige asylansøgere på et center med udgangsforbud, indtil deres alder er afklaret. Det skulle fjerne incitamentet for at komme til Danmark og begå kriminalitet, men Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at det er i strid med menneskerettighederne at frihedsberøve asylansøgere for at forebygge kriminalitet. Også selv om de er mindreårige, der i princippet skal beskyttes.