Hvem er vi?

Vi består af de tre institutioner Grenen på Djursland, Koglen i Vestjylland og MultifunC i Viby. Tilsammen råder vi over i alt 13 åbne, 8 delvis lukkede, 20 sikrede pladser og 5 særligt sikrede døgninstitutionspladser.

Vi har under dette punkt samlet en række af de oplysninger, som vi erfaringsmæssigt ved er de mest efterspurgte blandt sagsbehandlere. Andre steder på hjemmesiden kan du finde samlede beskrivelser af de enkelte institutioner, og du kan finde tværgående beskrivelser af de tre institutioners ydelser, pædagogik og kvalitetsarbejde samt kontaktoplysninger. Til hjælp for dialogen med forældre/pårørende og de unge selv har vi samlet en række oplysninger til dem, som du kan finde på forsiden under punkterne ”Til familie og netværk” og ”Til de unge”.

Målgrupper

Vores tre institutioner tager vare på børn og unge fra hele landet med flere forskellige af disse problematikker samtidig:

1) Børn og unge, der har begået kriminalitet eller er i risiko for at komme ud i kriminalitet.

2) Børn og unge med andre adfærdsmæssige udfordringer, herunder misbrugsproblematikker og selvskadende adfærd.

3) Børn og unge med dyssociale forstyrrelser og forskellige former for psykiske lidelser som for eksempel ADHD, ADD, OCD eller personlighedsforstyrrelser.

4) Børn og unge, der har behov for pædagogisk/psykologisk observation og/eller psykiatrisk udredning.

Vi modtager børn og unge fra 12 til 18 år (på MultifunC dog 14 til 18 år). Vi har mulighed for efterværn til og med 22 år.

Lovgrundlag

Lovgrundlag – åbne afdelinger

MultifunC i Viby og Grenens åbne afdelinger i Glesborg på Djursland modtager børn og unge efter det samme lovgrundlag, som er:

  • Frivillige anbringelser og tvangsanbringelser (herunder akutte) efter Servicelovens § 52
  • Ungdomssanktioner efter Straffelovens § 74 a
  • Alternativ til afsoning efter Lov om Fuldbyrdelse af Straf § 78 stk. 2

Lovgrundlag – sikrede afdelinger

Grenens sikrede afdelinger i Dalstrup på Djursland og Koglen nær Sdr. Omme i Vestjylland modtager børn og unge til anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30. En sikret afdeling kan ifølge denne anvendes:

  • For at afværge, at den unge gør skade på sig selv eller andre (farlighedskriteriet)
  • For i en indledende fase at få et grundlag for en videre socialpædagogisk behandling (pæd.psyk.observation)
  • Når det efter en indledende fase kan slås fast, at det er nødvendigt med en længerevarende behandling på en sikret afdeling (længerevarende behandling)
  • Når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling (Retsplejeloven § 765)
  • Når opholdet er led i en afsoning (Lov om Fuldbyrdelse af Straf § 78 stk. 2), og når et af de øverste tre kriterier samtidig er opfyldt
  • Når opholdet er led i en ungdomssanktion (Straffeloven § 74a)
  • Når der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark (Udlændingeloven § 35-37)

Lovgrundlag – særligt sikret afdeling

Grenens særligt sikrede afdeling i Dalstrup på Djursland modtager børn og unge efter magtbekendtgørelsens § 40. En særligt sikret afdeling kan anvendes:

  • Når der er grundlag for en anbringelse efter magtbekendtgørelsens § 30
  • Når unge enten har været så voldelig eller psykisk afvigende, at fortsat ophold på en sikret afdeling ikke er forsvarligt
  • Når der – hvis der er tale om psykisk afvigende adfærd – er en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge her og nu har symptomer på en diagnose. Den lægefaglige vurdering behøver ikke at være en speciallæges, det kan også være fra en alment praktiserende læge.

Ydelser

I skemaet nedenfor kan du se en oversigt over de takstfinansierede ydelser, der er på de tre institutioner. På Tilbudsportalen er de enkelte ydelser beskrevet nærmere, og under punktet ”Takster” her på hjemmesiden finder du priserne på de forskellige ydelser.

Grenen

Koglen

MultifunC

Døgnanbringelse

Døgnanbringelse

Døgnanbringelse i 6-9 måneder, der i alle anbringelser indeholder:

-          screening med YLS/CMI

-          udredning

-          socialpædagogisk behandling m. psykologisk sparring

-          skolekonsulentstøtte til ekstern skole/beskæftigelse

-          familiebehandling

-          kvalitetssikring af Socialstyrelsen

Inkluderet i MultifunC-anbringelsen er en udslusning i 4-6 mdr., bestående af familiebehandling til forældrene

Intern skole

Intern skole

Værksted

Værksted

Pædagogisk/psykologisk observation

Pædagogisk/psykologisk observation

Psykiatrisk udredning



Enkeltmandsprojekter (på de åbne afdelinger)



Udslusning/efterværn/brobygning

Udslusning/efterværn/brobygning



Visitation

Den fælles visitation til vores tre institutioner går gennem telefon 78479111. Den er åben døgnet rundt og bemandet med socialrådgivere. Denne visitator-telefon har to funktioner:

  • Akuttelefon for den særligt sikrede og de sikrede afdelinger på Grenen og Koglen.
  • Rådgivning og sparring ved andre henvendelser om pladser. Her vil vores socialrådgivere hjælpe med at finde det mest hensigtsmæssige tilbud til den unge på en af vores tre institutioner.

Visitator-telefonen skal benyttes ved anbringelse på Koglens og Grenens åbne afdelinger. Henvendelser til MultifunC kan fortsat ske direkte til MultifunC på telefon 7847 3887 eller på mail multifunc@ps.rm.dk

Vores tre institutioner tager unge fra hele landet.

Checkliste ved indskrivningen

Grenen og Koglen

Fra du som sagsbehandler laver den indledende opringning, til den unge er ”godt anbragt” på Grenen og Koglen, er der en række skridt, du skal tage. De er:

1. En opringning til den fælles visitation

2. Eventuelt et eller flere besøg med den unge og evt. pårørende (på de åbne afdelinger)

3. Aftale om anbringelse

Ved sociale anbringelser skal anmodningsmodulet benyttes

Husk en lægeerklæring ved anbringelse på den særligt sikrede afdeling.

4. Relevant sagsmateriale sendes til os.

På sikrede afdelinger er det et lovkrav, at der skal ligge en handleplan indenfor syv dage fra indskrivningen. For andre anbringelser skal handleplanen foreligge hurtigst muligt.

Andet relevant materiale er § 50 undersøgelse, skoleundersøgelse, psykologisk udredning etc.

5. Hurtigst muligt efter indskrivningen afholdes et indskrivningsmøde med sagsbehandler, forældre, den unge og andre relevante parter.

6. Under anbringelse afholdes statusmøder og der udarbejdes udtalelser.

 

MultifunC

 

Ved den første opringning til MultifunC får du afklaret, om den unge som udgangspunkt passer ind i konceptet.

Hvis ja, er næste skridt at sende os alle sagsakter. På baggrund heraf udarbejder MultifunC’s psykolog en udredning efter YLS/CMI 2.0. Du vil herefter modtage en risiko- og målgruppevurdering. Hvis den unge er indenfor målgruppen holdes et møde mellem sagsbehandler og MultifunC, hvor udredningen gennemgås og MultifunC-konceptet forklares.

Ved unge, der ikke er målgruppen, får sagsbehandler under alle omstændigheder den grundige risiko- og målgruppevurdering med faglige anbefalinger af alternative behandlingsforslag – herunder om muligt i andre institutioner i Region Midt.

Når beslutningen om MultifunC er taget, afholdes møde mellem den unge, forældrene og MultifunC – og evt. sagsbehandler.

Ved indskrivningen inviteres forældre og sagsbehandler til et kort velkomstmøde, hvor der er præsentation af huset, regler, praktiske ting etc.

Samarbejdet mellem jer og os

Professionelt, systematisk og aktivt. Sådan kan man karakterisere samarbejdet mellem anbringende kommune og os fra den første indledende samtale om en ung, og indtil denne udskrives fra en af vores institutioner.

Både i de individuelle pædagogiske planer (mål og delmål), som vi udarbejder for den unge, i det daglige behandlingsarbejde og i vores ungekonferencer tager vi udgangspunkt i den kommunale handleplan. Vi bruger den systematisk i statusrapporter og statusmøder med kommunen, de unge og deres forældre.

Vores dialog med anbringende kommune indskrænker sig ikke kun til de formelle krav om halvårlige afrapporteringer. Vi kontakter jer, hvis vores arbejde med den enkelte unge tilsiger det – ligesom vi hilser det meget velkomment, at I er opsøgende i forhold til målene og resultaterne for de enkelte unges anbringelser.

Særligt om MultifunC

MultifunC forudsætter et meget tæt samarbejde med anbringende kommune om mål, delmål og rammer for behandlingen. I gennemsnit afholdes et møde om måneden med sagsbehandler, den unge, forældre og MultifunC.

Anmodningsmodulet

Anmodningsmodulet skal kun bruges ved sociale anbringelser.

Her er et link til anmodningsmodulet

Her er et link til en vejledning, når du skal bruge anmodningsmodulet første gang.

Find os på Tilbudsportalen